Projektbeskrivelse
Indsatsområder

Indsatsområder

1. HVILKEN RETNING? 

Strategier for lokal kirkeudvikling i landsogne: for hvem, hvor og hvordan?

Herunder betydningen af ”retningspræg”, teologisk refleksion og mulige implikationer i forhold til forandringsprocesser. 


2. "Præst på Landet?"
En undersøgelse af de pastoralteologiske aspekter der knytter sig til præsten som forkynder, ”netværkskollega” og entreprenør i forhold til samarbejde med forskellige lokale aktører.  


3. Diakoni
Diakoniens betydning som et strategisk emne omkring folkekirkens eksistensberettigelse / indsats / ekklesiologiske selvforståelse i landområder og i byerne?


4. Provstiet OG kommunen / Provstiet I kommunen

Se link til projektbeskrivelse


5. Kirken og civilsamfundet - Case: LOKALRÅDET
Lokalrådenes betydning
og potentiale som fælles platform for foreninger/organisationer og menighedsrådenes relation hertil.  

Se link til projektbeskrivelse


6. ”De ikke-fastboendes (sommerlandsfolket) betydning for den fastboende menighed”.
(Fælles projekt for Ribe, Viborg og Aalborg stifter)  

Se link til projektbeskrivelse


7. Huset og haven
Udarbejdelse af håndbog/vejledning i brug af landsbykirker og andre kirkelige bygninger.
Potentiale i forhold til turisme, alternativ lokal benyttelse af lokaler og sakrale hensyn (eks. pilgrimsvandringer, ”små gudstjenester” og huset som kontemplativt rum).

Se link til projektbeskrivelse

 

Sådan har vi valgt emner

Ved projektets start lavede vi en interessent- og aktøranalyse, hvor der kom en meget bred vifte frem af behov og ønsker til hvilke områder, der skulle belyses. Der kom også en lang række synspunkter og erfaringer frem om det at arbejde med kirke på landet.

Vi måtte komprimere den brede vifte til nogle hovedoverskrifter, der dækker kompleksiteten i emnet kirken på landet. Det blev til fem platforme, som er internt forbundne med hinanden.

”Ekklesiologi” er den midterste platform i diagrammet og betyder ”Læren om kirken og den kristne menighed”. Den dækker over emner som, hvad er det for en kirke vi har i Danmark, hvad vil vi med den og hvad karakteriserer dens virke? Den er forbundet med platformen til venstre ”Organisation/struktur”.

”Organisation/struktur” forholder sig bl.a. til spørgsmålene hvor få kan man være for at være en menighed, hvor begrænset kan en aktivitet være og stadig være et sogn i et landdistrikt? Folk forventer af kirken, at den udøver socialt arbejde og kirkelig omsorg. Kirkens sociale arbejde forholder sig til det, der i øvrigt sker af socialt arbejde i resten af samfundet og i private organisationer. Hvordan er folkekirkens forhold til dem, og kunne der være en interesse i at arbejde sammen? ”Organisation/struktur” er forbundet med platformen ”Kirke og civilsamfund” øverst.

”Kirke og civilsamfund” handler om kirkens forhold til civilsamfundet. Civilsamfundet – det, der ikke er staten, har også en relation til strukturen i kommunen eller provstiet, som er en økonomisk myndighed her. Den relation har også en betydning. Hvordan forholder menigheden sig til det øvrige civilsamfund? Er det en forening blandt foreninger? Er det to for hinanden lukkede verdener, eller er der relationer? Er der måske potentielle relationer, som kan udvikle sig. ”Kirke og civilsamfund” er forbundet med ”Kirke og kultur” nederst i diagrammet.

”Kirke og kultur” drejer sig om det folkelige. Kirken er en folkets kirke, den er vores Grundtvigske arv, og der er også en folkelig interesse i selve kirkebygningen. Bygningen er omfattet af en folkelig omsorg. Folk holder af den, også selv om de måske ikke bruger den til gudstjeneste. Der er også en antikvarisk interesse i kirkebygningen, og vi har sat statens dygtigste fagfolk til at rådgive om husene.

Sådan arbejder vi med det

Hvordan arbejder vi med det, så vi besvarer de spørgsmål, vi har stillet om, hvordan fremtiden skal forme sig, hvad er udfordringerne og hvad er mulighederne?

Vi har valgt syv særlige indsatsområder, der netop sætter fokus på helt specifikke områder. Nogle har der ikke været arbejdet med før, andre udvider vi til et land-perspektiv. Det gælder for alle syv indsatsområder, at de hver har en relation til to eller flere af platformene.